Individuel terapi

Jeg hjælper dig, ved at stille de spørgsmål, som der skal til, for at du kan opdage, hvilke muligheder du har.

Individuel terapi

Der kan være mange årsager til at gå i individuel terapi, og uanset hvilken årsag du har, så vil du få et større kendskab til dig selv og dine bevæggrunde, hvilket vil føre til højere livskvalitet.

Livet er her og nu, og ingen ved, hvor længe vi har det. Derfor er der alt mulig grund til, at få ryddet op i gamle mønstre, som kan være forhindringer for dig, til at leve netop det liv, som du ønsker.

Der kan være mange grunde til at gå i terapi hvis

  • Du ønsker at udvikle dig personligt
  • Du mangler værktøjer til at løse problemer eller konflikter
  • Du føler dig skyldig i andres problemer
  • Du står igen og igen i samme uønskede situation
  • Du opfører dig grænseoverskridende over for andre personer
  • Andre opfører sig grænseoverskridende over for dig
  • Du lider af stress, præstationsangst eller anden form for angst
  • Du føler dig ensom
  • Du har brug for værktøjer til at håndtere hverdagen på en bedre måde
  • Du føler dig ikke tilfreds i parforholdet

Samtaleterapi

I samtaleterapi går det ud på, at du bliver bevidst om, hvad du siger og gør i samspillet med andre mennesker. Jeg hjælper dig, ved at stille de spørgsmål, som der skal til, for at du kan opdage, hvilke muligheder du har. Du vil blive bevidst om, hvilke fordele og ulemper du må gøre op med, og jeg hjælper dig med, at klarlægge din situation, og støtter dig i din proces, sådan at du kan nå dine mål.

Efterhånden som du lærer dig selv bedre at kende, og bliver bedre til at varetage dine interesser, vil dit selvværd gradvis øges og du opnår en dyb tilfredsstillelse med dig selv.